Den lille prins

Er det gode liv at have venner? Måske er kærlighed en forudsætning for det gode liv? Hvis man ejer mange ting, har man så et godt liv?

Fortællingen Den lille prins fra 1943 af forfatteren Antoine de Saint-Exupéry beskæftiger sig bl.a. med temaet det gode liv. Bogen er én af de mest solgte bøger i verden, og måske hænger det netop sammen med, at den appellerer til eftertænksomhed og undren over tilværelsen og menneskelivet, og hvad der giver det værdi.

Vi følger i fortællingen den lille prins, der forlader sin planet for at tage på en rejse. En dannelsesrejse, hvor forskellige syn på, hvad der er væsentligt og uvæsentligt, er i centrum.

Med udgangspunkt i fortællingen om Den lille prins inviteres eleverne i dette projekt med ind i en filosofisk undersøgelse af det gode liv gennem forskellige øvelser og opgaver.

Det gode liv undersøges i et samspil mellem tankerne fra Den lille prins, elevernes egne erfaringer og et alment menneskeligt perspektiv.

Målgruppe: 1.-3. klasse

Fag: Kristendomskundskab og dansk

Lektioner: 10 - kan forkortes

Sted: På skolen

Tilmeldingsfrist: 12. august

 

Tilmelding