Eget foto

Enestående

Hvad betyder det at være enestående? Føles det godt, eller er det noget, man helst vil und-gå? Har det enestående noget at gøre med en særlig god præstation, eller er man enestående uanset hvad?

Eleverne skal gennem filosofiske samtaler og i mødet med litteratur undersøge forskellige betydninger af det at være enestående. I samarbejde med scenekunstner Betina Birkjær har vi tilrettelagt et særligt besøg i kirken, hvor eleverne møder forskellige fortællinger og sanseoplevelser, der kan være med til at åbne for undren og filosofiske samtaler.

Forfatter Jesper Wung-Sung har til projektet skrevet en ny novelle med titlen Ottoseen. Den refererer til Homers heltekvad Odysseen, og den handler om anitihelten Otto, der lige som Odysseus må kæmpe mod uhyrer. Hvor Odysseus kæmpede på en mytologisk rejse, må Otto kæmpe på sin vej til skole og for at være noget værd i andres øjne.

Også i Bibelen er der fortællinger om at stå ene og alene, og i projektet stifter eleverne bekendt-skab med fortællingen om disciplen Peter, der svigtede sin ven, men alligevel fik fortalt, at han var enestående.

Målgruppe: 5.-6. klasse

Fag: Kristendomskundskab og dansk

Lektioner: 10-12

Sted: Besøg i den lokale kirke i ugerne 17-20

Tilmeldingsfrist: 12. august