
Gud egner sig ikke til Ballerup
Hvem er Gud i Kim Fupz Aakesons bøger? Det er faktisk ham selv, fortæller forfatteren i et interview. Den version af ham selv, der er Grumpy Dad. Den trætte Gud, der er far til menneskeheden, og som ikke gider flere møgunger og mandage. Med udgangspunkt i tre billedebøger af Kim Fupz Aakeson skal eleverne arbejde med spørgsmålene;
• Hvordan er Gud?
• Hvad gør Gud?
Undervejs i projektet skal eleverne arbejde med to beretninger fra Biblen og en fra Koranen. Gennem arbejdet erhverver eleverne sig viden om menneskers forsøg på at beskrive Gud inden for jødisk, kristen og islamisk tradition og mulighed for at forholde sig til de forskellige forestillinger om Gud.
Målgruppe: 4.-5. klasse
Fag: Kristendomskundskab og dansk
Lektioner: 10
Sted: Skolen